BAG “JENS BLEGMAND”

“Jens Blegmand” er en satirisk nyfortolkning af “Hvem sidder der bag skærmen”. Sangen har tekst af Anette Prehn (2022) og melodi af Carl Nielsen (1907).

Den provokerer og vækker til eftertanke hos alle, der tilbringer adskillige timer dagligt bag en skærm – både børn, unge og voksne.

 

Det frie skærmmenneskes sang 

JENS BLEGMAND

Det frie skærmmenneskes sang

JENS BLEGMAND

BAG “JENS BLEGMAND”

“Jens Blegmand” er en satirisk nyfortolkning af “Hvem sidder der bag skærmen”. Sangen har tekst af Anette Prehn (2022) og melodi af Carl Nielsen (1907). Den provokerer og vækker til eftertanke hos alle, der tilbringer adskillige timer dagligt bag en skærm – både børn, unge og voksne.

Anette Prehn fortæller om “JENS BLEGMAND”

HVEM SIDDER DER BAG SKÆRMEN?

“Hvem sidder der bag skærmen med krum og stivnet ryg, myoseramt i kroppen af monotone tryk? Det er såmænd Jens Blegmand, så farveløs som sne. Han nærstuderer pixler af det, han gider se. Og vågner du en morgen i allerførste gry, da har han allerede søgt skærmens sikre ly. Det var hans første handling, det var hans stærke trang. Nu sidder han fikseret, helst hele dagen lang.”

Sådan lyder de første to af i alt syv vers i min satiriske sang “Jens Blegmand”. Frøet til sangteksten blev sået af et mangeårigt bestyrelsesmedlem i Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.

Efter et sangforedrag jeg holdt på Gram Højskole den 4. august 2022, talte vi om mine samfundskritiske sange, heriblandt “Nærvær i skærmenes tid”. Hun udbryder pludselig:

“Ej, Anette – kan du ikke skrive en ny version af ‘Hvem sidder der bag skærmen’ – sådan én, der spejler den gamle tekst ind i vores tid, nærmest vers for vers?” Jeg svarer, at det er da en god idé, uden at tænke yderligere over det lige der …

sangforedrag jeppe aakjær, sangforedrag med anette prehn

Billede af Maria Sattrup

“Hvem sidder der bag skærmen” er et andet navn for klassikeren “Jens Vejmand” fra 1905. Den har svidende tekst af Jeppe Aakjær, som var indigneret over behandlingen af mennesker fra “samfundets bund”, der knoklede for dagen og vejen med nedbrudte kroppe til følge. Jeg fortæller om mit personlige forhold til “Jens Vejmand” længere nede på siden.

Halvandet døgn efter opfordringen på Gram Højskole er jeg på folkemusikfestivallen “Musik over Præstø Fjord”. Jeg sidder på bagerste bænk i Viseteltet, hvor Togeir Vassvik fra Norge optræder med samisk sang. Jeg er lidt træt, så efter et kvarters tid lægger jeg mig på bænken for at slappe af, lukke øjnene og sanse.

Jeg holdes dog vågen af teltdugen, der regelmæssigt dasker ind på mig. Med andre ord: Jeg er i theta-hjernefrekvenser (de kreative hjernefrekvenser – ikke sovende men heller ikke vågen – og under påvirkning af en type sang, der lyder overjordisk).

Pludselig kommer ordene “Hvem sidder der bag skærmen med krum og stivnet ryg, myoseramt i kroppen af monotone tryk” til mig. Da jeg fornemmer, at der er mere inspiration på vej, som jeg skal være klar til at kunne modtage, vælger jeg at småløbe over til min bil, og vupti … inden jeg har set mig om, er der syv vers.

Sangteksten TIL

“JENS BLEGMAND”

1. Hvem sidder der bag skærmen med krum og stivnet ryg,

myoseramt i kroppen af monotone tryk?

Det er såmænd Jens Blegmand, så farveløs som sne.

Han nærstuderer pixler af det, han gider se.

2. Og vågner du en morgen i allerførste gry,

da har han allerede søgt skærmens sikre ly.

Det var hans første handling, det var hans stærke trang.

Nu sidder han fikseret, helst hele dagen lang.

3. Og vender du tilbage engang ved aftenstid,

er fingrene formentlig i færd med deres slid.

De scroller, og de swiper hvert eneste minut.

De undes ingen pause men klikker uafbrudt.

4. Hans øjne bliver tørre, de svier og gør ondt,

mens hovedsmerter breder sig hele vejen rundt.

Det er såmænd Jens Blegmand, der følger egen lyst,

og her til lands er trældom en ret fra kyst til kyst.

5. Engang da ku’ han lege, og kroppen viste vej.

Engang da ku’ han give et livsfrimodigt “hej! ”

Nu dukker han helst nakken, når andre kommer nær,

for det at møde men’sker er mestendels besvær.

6. Så gik han tit og ofte på sansefattig sti,

men pludselig var barndom og ungdom pist forbi.

Det blev til mange timer – ja, flere leveår.

Gad vide hvilke minder, som lever og består?

7. Der står på kirkegården en sten og skyder ryg.

Det er såmænd Jens Blegmands. Hans liv var fuld af tryk.

Et barn af tidens væsen, en stækket melodi.

Først nu, i døden, skærmet for skærmens tyranni.

Spørgsmål til refleksion

ER JENS BLEGMAND ET FRIT MENNESKE?

Herunder finder du en række refleksionsspørgsmål til Jens Blegmand, som du er meget velkommen til at benytte dig af. Du kan downloade spørgsmålene og dele med andre – eller printe ud til brug i undervisning eller til samtale og debat om sangen. De formuleret med udskolingselever in mente, men du er velkommen til at tilpasse spørgsmålene til den aldersgruppe, du arbejder/er i samspil med. 

Jens Blegmands skærmforbrug
  • Hvor mange timer dagligt sidder en “Jens Blegmand” for dig at se foran skærmen? (Idé til fælles øvelse: Tag f.eks. en post-it seddel og skriv dit navn på forsiden samt din vurdering (antal timer dagligt) på bagsiden. Del jeres bud med hinanden – er der forskelle?)
  • Hvornår føler du dig som en Jens Blegmand? Hvordan har du det i din krop, når du føler dig som en Jens Blegmand?
Skærmindhold og minder
  • Man kan lave meget forskelligt ved hjælp af en skærm: uddanne sig, lære noget, blive bedre til noget, lade sig underholde, være i kontakt, få bekræftet sin verdensopfattelse, få udvidet eller udfordret sin verdensopfattelse. Man kan få erkendelser, man tager med sig i livet, men man kan også svømme rundt i indhold, man alligevel glemmer hurtigt. Hvad er for dig og jer “godt brugt skærmtid”? 
  • Hvilken værdi giver det mon Jens Blegmand at bruge mange timer foran skærmen? Hvilke livsoplevelser går han glip af? (Idé til fælles øvelse: Lav herefter to kolonner med overskrifterne: “Vundet” og “Tabt” og tænk så bredt og nuanceret som muligt.)
  • Lav en liste over de bedste minder fra din egen barndom/ungdom. Overvej herefter hvor mange af disse minder, der knytter sig til det, du har set på en skærm.
Krop og sanser
  • Studier viser, at vores rygsøjle belastes med cirka 5 kilo af vores hoved, når vi har en rank kropsholdning, men med op til 27 kilo, når vi sidder med næsen nede i en skærm og bøjer hovedet 60 grader. I sangen synger vi om at have “krum og stivnet ryg” og være “myoseramt”. Er det noget, du selv mærker noget til i hverdagen? Smerter i kroppen, nakken eller hovedpine (formentlig pga. monotone tryk eller stillesiddende liv)?
  • Mennesket har syv sanser. Nogle er såkaldte fjernsanser, fordi sanseindtrykkene kommer til os udefra: Synssansen, høresansen, smagssansen og lugtesansen. Andre er nærsanser, fordi sanseindtrykkene stammer indefra; fra vores egen krop: Balancesansen (den registrerer vores bevægelser, særlig af hovedet samt omdrejninger), berøringssansen (den opfatter tryk og smerte, temperaturer og strukturer, herunder facon og overfladefornemmelse) og muskel-led-sansen (den registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden, herunder træk, tryk, muskelspænding og kropsholdning). De fleste af os kan fra fødslen af bruge alle vores sanser, men sanser skal stimuleres alsidigt for at modnes og forblive velfungerende. Omvendt kan vi også let blive overvældet og overmandet af alt for mange sanseindtryk. Hvor rigt og alsidigt bruger du dine sanser? Beskriv et minde fra dit liv, hvor du oplevede skønne sanseindtryk.
  • De levende, alsidige sanseerfaringer sætter de dybeste spor. Hjerneforskning viser, at når vi har oplevet noget gennem brug af flere sanser, aktiveres hjernen alsidigt, når vi hører ordet. Når vi for eksempel har sanset kanel (dvs. duftet og smagt det med egen krop) lyser flere centre op, der er forbundet med vores sanseapparat, i modsætning til hvis vi alene har læst eller hørt om kanel. Som forskningsleder for Naturlig Teknik på Center for Børn og Natur ved DPU, Theresa Schilhab udtrykker det: ”Det, jeg sanser, husker jeg.” En måde at forstærke dine minder på er at aktivere flere af dine sanser i situationen. Går du en tur ved vandet, så smid skoene og tag en soppetur. Er du i skoven, så hop op og balancer på en væltet træstamme eller luk øjnene og berør træets stamme med dine fingre. Osv. 
Frihed, lyst og trældom
  • “Det er såmænd Jens Blegmand, der følger egen lyst” står der i vers 4. Er mennesker egentlig altid selv i stand til at afgøre, om de er i gang med at følge deres egen lyst? Kan man selv vurdere, om man er blevet afhængig af noget? Giv eksempler, gerne mange forskellige, på aktiviteter, hvor mennesker nok føler, at de vælger deres aktivitet frit, men det mere virker som en vane eller afhængighed.
  • Diskuter begrebet “lyst”. Hvem siger egentlig, at vi altid skal gøre, hvad vi har lyst til? Eller lade være med at gøre, hvad vi ikke har lyst til?
  • “og her til lands er trældom en ret fra kyst til kyst” står der i vers 4. Danske medier har interviewet unge, der sender mellem 600 og 1.000 Snapchat-beskeder dagligt samt har holdt liv i streaks i mere end 800 dage i træk, og beretter om, hvordan et stigende antal unge bruger mobilen op til otte timer dagligt. Flere børn og unge nægter at være offline i mere end 24 timer ad gangen. Hvad vil det egentlig sige at være “træl”? Slå ordet op og tal om det. Tjener “Jens Blegmand” en herre? Hvis ja, hvilken? Hvis nej, er han herre i sit eget liv? Er Jens Blegmand et frit menneske for dig at se? Hvad taler for, hvad taler imod?
  • Når du tager mobilen op, hvor tit er det så, fordi der er noget, du rent faktisk gerne vil hen imod/i retning af (noget, der sker på skærmen) – og hvor tit er det snarere, fordi der er noget, du gerne vil væk fra (noget, der måske føles akavet eller kedeligt i det fysiske rum omkring dig)? (Prøv at lave et eksperiment i nogle dage … bemærk, hvad der igangsætter din trang til at tjekke mobilen)
Leg og sociale kompetencer
  • “Engang da ku’ han lege, og kroppen viste vej. Engang da ku’ han give et livsfrimodigt ‘hej!’” Nu dukker han helst nakken, når andre kommer nær, for det at møde men’sker er mestendels besvær.” Kan skærmtid sætte sig i ens sociale kompetencer? Kan den sætte spor i ens evne til at lege og bruge sin krop? Debatter gerne med hinanden, hvor I indtager forskellige positioner. 
  • Hjernen er formbar, den ændrer sig hele tiden efter, hvordan den bliver brugt. Og om den bliver brugt. Måske har du erfaret, at dine sociale kompetencer kan påvirkes af ydre forhold. Hvordan havde du det f.eks. under corona-nedlukningerne? Var det nemt efter genåbningerne at skulle “i gang socialt igen” eller krævede det næsten genoptræning?
  • Anette Prehn har – inspireret af Jeppe Aakjær – skrevet kronikken Politiken Debat – 14.10.21 – med afsæt i Aakjær Læs den og skriv et fokuseret oplæg til diskussion i klassen på 100-200 ord, inkl. tre spørgsmål. 
jens blegmand

ANETTE PREHN FORTÆLLER OM “JENS VEJMAND”:

SANGEN ÅBNEDE MINE ØJNE

Kære hårdtarbejdende Jens Vejmand. Kære uretfærdigt behandlede Jens Vejmand. Jeg mødte dig som barn, og jeg græd med dig … allerede dengang. Mine øjne stod i vand over dine øjne, der stod i vand: i et evigt nedslidende job med kulde, klude om hænder og læderlap for øjet.

Sangen åbnede historien for mig: De mennesker, som har slidt og slæbt og givet deres liv for at bygge det samfund vi er så privilegerede at leve i, i dag.

Da jeg blev ældre, åbnede sangen samfundet for mig: I mit arbejde med socialt udsatte og hjemløse mødte jeg Jens Vejmand igen og igen: Mennesker som havde slidt og slæbt og alligevel ”ingen vegne” var kommet i samfundets dømmende øjne.

Sidst men ikke mindst åbner sangen i dag en større verden for os – uanset alder. For der er hundredemillioner af Jens Vejmænd og -kvinder og -børn derude i verden, der knokler under urimelige og nedværdigende forhold også i dag. Og i morgen.

Jens Vejmand er en stærk vej til at opbygge menneskers empati, sociale indignation og solidaritet. Selvom den har mere end 100 år på bagen er den evigt aktuel. 

Jens Blegmand er på ingen måde tænkt som en gendigtning af Jens Vejmand … alene af Hvem sidder der bag skærmen. Det lyder måske lidt kryptisk. Hvad mener jeg med det?

Jo, Jens Vejmand står for mig at se så rungende stærk og samfundskritisk, at den vil blive ved med at være relevant, rørende og oprørende i mange årtier – hvis ikke århundreder – frem. Det var ordspillet på “Hvem sidder der bag skærmen”, der bragte bestyrelsesmedlemmet til at tænke, at en nyfortolkning ind i dét, jeg i anden sammenhæng kalder “skærmenes tid” kunne være helt på sin plads. Vurder selv, om det er tilfældet – og om vi i dag både kan have gavn af Jens Vejmand og Jens Blegmand.

ANETTE PREHN FORTÆLLER OM “JENS VEJMAND”:

SANGEN ÅBNEDE MINE ØJNE

Kære hårdtarbejdende Jens Vejmand. Kære uretfærdigt behandlede Jens Vejmand. Jeg mødte dig som barn, og jeg græd med dig … allerede dengang. Mine øjne stod i vand over dine øjne, der stod i vand: i et evigt nedslidende job med kulde, klude om hænder og læderlap for øjet.

Sangen åbnede historien for mig: De mennesker, som har slidt og slæbt og givet deres liv for at bygge det samfund vi er så privilegerede at leve i, i dag.

Da jeg blev ældre, åbnede sangen samfundet for mig: I mit arbejde med socialt udsatte og hjemløse mødte jeg Jens Vejmand igen og igen: Mennesker som havde slidt og slæbt og alligevel ”ingen vegne” var kommet i samfundets dømmende øjne.

Sidst men ikke mindst åbner sangen i dag en større verden for os – uanset alder. For der er hundredemillioner af Jens Vejmænd og -kvinder og -børn derude i verden, der knokler under urimelige og nedværdigende forhold også i dag. Og i morgen.

Jens Vejmand er en stærk vej til at opbygge menneskers empati, sociale indignation og solidaritet. Selvom den har mere end 100 år på bagen er den evigt aktuel. 

Jens Blegmand er på ingen måde tænkt som en gendigtning af Jens Vejmand … alene af Hvem sidder der bag skærmen. Det lyder måske lidt kryptisk. Hvad mener jeg med det?

Jo, Jens Vejmand står for mig at se så rungende stærk og samfundskritisk, at den vil blive ved med at være relevant, rørende og oprørende i mange årtier – hvis ikke århundreder – frem. Det var ordspillet på “Hvem sidder der bag skærmen”, der bragte bestyrelsesmedlemmet til at tænke, at en nyfortolkning ind i dét, jeg i anden sammenhæng kalder “skærmenes tid” kunne være helt på sin plads. Vurder selv, om det er tilfældet – og om vi i dag både kan have gavn af Jens Vejmand og Jens Blegmand.

OM TEKSTFORFATTEREN

Anette Prehn er en dansk sangskriver og fællessangsaktivist, som har sat sig for at give sit bud på de sange, vi mangler i vores fællessangstradition. Det er f.eks. sange om nærvær i skærmenes tid, om det at sætte liv i verden, om forbundethed på tværs af generationer og kloden – samt om klimahåb.

Med sine tekster og sangforedrag viser Anette, at fællessangens tekster kan byde hyperindividualismen trods og styrke vores håb, ansvar, empati, “nærværstrafik”, handlekraft og forbundethed. Hun kalder sine sange “forbundethedens fællessange”, og indtil videre har hun skrevet mere end 80 af dem sammen med nogle af Danmarks dygtigste komponister: Erik Sommer, Kristian Bisgaard og Rasmus Skov Borring.

Til daglig er Anette iværksætter og har drevet egen virksomhed siden 2005. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og en efterspurgt foredragsholder og forskningsformidler (se evt. www.hjernesmart.dk). 

Med sin baggrund som sociolog har Anette et skarpt blik for den indre styrke og de strategier, vi mennesker behøver for at kunne trives i vores tidsalder og kunne håndtere de enorme udfordringer og kriser, vi står midt i. Kombineret med en legende og kærlig tilgang til det danske sprog – der forener lethed og dybde – giver det en særlig profil til Anettes sange.

anette prehn, smukke skud, sang til efterskolesangbogen
højskolesange, sange til højskolesangbogen, den danske sangskat

Kom med i Facebook-gruppen "Anette Prehns fællessange til Danmark"

Gruppen henvender sig til dig, som søger ny inspiration til sangrepertoire indenfor fællessange, kor, undervisningen i folkeskolen, på efterskolen, højskolen, gymnasiet og meget mere.

GÅ TIL FACEBOOK GRUPPE 

You have Successfully Subscribed!