En fredstone

???????? Ukraine ???????? Når min fortvivlelse er allerstørst, skriver jeg. Denne sang er skrevet i lyset af forfærdelighederne i Ukraine. Komponist Kristian Bisgaard forærede mig den smukke melodi og ventede spændt på, hvad den ville i mit værksted. Det var dét her, melodien ville: “En fredstone”. Hvad hjertet er fyldt af …

Jeg aner ikke, hvad jeg ville gøre uden ord. Jeg rækker ud efter dem, når jeg føler mig magtesløs, og de møder mig på måder, der hjælper mig til at være i verden. Vi, der lige troede, at NU lå corona bag os, og SÅ ville frisættelsen komme. Vi, der erkender, hvordan verden skriger på en klima-oprustning af hidtil usete dimensioner, og nu ser milliarder blive kanaliseret til ødelæggende våben og itusprængte liv for millioner. Og alle de mennesker, der lider, frygter og græder …

Tak ord, at I er der! Og tak for tonernes smukke væsen! Vil I frisætte “En fredstone” sammen med mig? Kærlig hilsen Anette

Ny sang til Danmark skrevet i lyset af forfærdelighederne i Ukraine. Tekst: Anette Prehn. Melodi: Kristian Bisgaard. Indsunget af Christina Dahlerup #ukraine

Hvem er Anette Prehn?

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. 

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed". 

højskolesange, sange til højskolesangbogen, den danske sangskat

Kom med i Facebook-gruppen "Anette Prehns fællessange til Danmark"

Gruppen henvender sig til dig, som søger ny inspiration til sangrepertoire indenfor fællessange, kor, undervisningen i folkeskolen, på efterskolen, højskolen, gymnasiet og meget mere.

GÅ TIL FACEBOOK GRUPPE 

You have Successfully Subscribed!