BAG “DET BEGYNDER MED DRØMMEN”
Hvordan bruger vi tiden meningsfuldt, mens vi kort er her på Jorden? Vil vi f.eks. engagere os i en større sag og arbejde for at stimulere eller frembringe noget, der rækker ud over vores egen næsetip og kan sætte dybere og mere blivende spor? Sangen har tekst af Anette Prehn (2019) og melodi af Kristian Bisgaard (2019).
Mærker du et kald?
Det begynder med drømmen
Mærker du et kald?
DET BEGYNDER MED DRØMMEN
BAG “DET BEGYNDER MED DRØMMEN”
Hvordan bruger vi tiden meningsfuldt, mens vi kort er her på Jorden? Vil vi f.eks. engagere os i en større sag og arbejde for at stimulere eller frembringe noget, der rækker ud over vores egen næsetip og kan sætte dybere og mere blivende spor? Sangen har tekst af Anette Prehn (2019) og melodi af Kristian Bisgaard (2019).
ANETTE PREHN FORTÆLLER OM “DET BEGYNDER MED DRØMMEN”:
VELKOMMEN TIL FRISTELSES-ØKONOMIEN!
Der er meget, som kan stjæle vores opmærksomhed. Vi går online og tjekker sociale medier, mails eller breaking news. Inden vi har set os om, følger den næste digitale handling og herefter den næste og den næste. Pludselig er der gået halve eller hele timer. Kaskader af stimuli vælter imod os.
Vi lever i en såkaldt opmærksomhedsøkonomi, men skal vi begribe vores nutid, skal vi forstå, at det også er en fristelses-økonomi. Vi forsøges konstant fristet andre steder hen end dér, hvor vi er lige nu.
Allerede i 1971 satte nobelpristager i økonomi Herbert Simon ord på det, vi oplever på en mere intens måde i dag: I “informationstidsalderen” ville vi ikke længere mangle information (som vi gjorde det i tidligere tider). I stedet ville vi mangle det, information forbruger, nemlig opmærksomhed. Herbert Simon forudså, at opmærksomhed fremover ville blive den knappe ressource.
Med sangen ”Det begynder med drømmen” vil jeg minde om, at der er så meget, vi kan bruge tiden på … men også spilde tiden på. Og det sidste kræver ikke engang en skærm. Det er let at blive fristet til at tro, at livets vigtigste spørgsmål er gemt i de mindste småtterier: Om neglelakken sidder rigtigt. Om vi får nok ”likes”. Om vi vinder vores spil og får adgang til næste bane. Vi kan oveni dette praktisere navlepilleri i en grad, der amputerer forbundetheden mellem os og den større verden.
For os alle sammen er det imidlertid muligt at tage kontakt til en drøm om noget større: en længsel efter at tilbyde vores gode vilje og evner til fælles gavn; at bidrage på Jorden, mens vi nu engang er her.
Sangteksten til “DET BEGYNDER MED DRØMMEN”
1. Du er i din ret til at tilbringe livet
konstant stimuleret, i ly bag en skærm.
At fintælle likes, lade spillene styre.
Det mindste atom i en underholdt sværm.
Men det begynder med drømmen, en flig af en længsel.
En trang til at gi’
spirer frem indeni.
Det springer af smerten ved lidelsens fængsel.
Et valg mellem handling og melankoli.
Det vokser, når du ser en større mening.
Dit kalds melodi kan nu flagre sig fri.
2. Du er i din ret til at gro dine negle
så lange, at du mister lethed og mod.
At pille i navlen til hjertet det bløder
af det, du går glip af, og det, du forlod.
Men det begynder med drømmen …
3. Du er i din ret til at ønske dig mere af dét, som de siger er muligt at nå.
At lade dig fænge af fantasterier
om chancer, du håber en dag banker på.
Men det begynder med drømmen …
4. Du er i din ret til at tilvælge livet.
At samskabe dybde på meningsfuld vej.
At indstille blikket på frø, der må spredes.
At tjene det fælles med dét, der er dig.
Og det begynder med drømmen …
Spørgsmål til refleksion
HVAD FYLDER DU DIT LIV MED?
Herunder finder du en række refleksionsspørgsmål til sangen “Det begynder med drømmen”, som I er velkomne til at benytte jer af.
Ind i teksten
- Læs første strofe af digtet: Hvad handler strofen om?
- Læs nu de andre strofer sammen en strofe ad gangen. Hvad handler hver strofe om?
- Hvor sker der en ændring? Hvad er det for en forandring? Lyt til sangen/musikken. Følg med i teksten og syng den igen.
- Hvad får digtet dig til at tænke på?
- Hvordan ligner digtet noget fra din hverdag?
- Prøv med dine egne ord at forklare udtrykkene:
- Fintælle likes
- En flig af en længsel
- Et kald
- Pille i navlen til hjertet det bløder
- Lade dig fænge af fantasterier
- Indstille blikket på frø, der må spredes
At trives & at tjene
- Hvad skal der til, for at man har det godt som menneske? Lav et fælles mindmap i klassen med alle jeres ideer og forslag.
- Reflekter over forskellen på at gøre noget for sig selv, dvs. for sin egen skyld, og at gøre noget for andre, dvs. noget der tjener andre?
- Hvad vil det sige at ”tjene” en sag? Eller tjene andre? Slå ordet op – også gerne i historiske ordbøger. Hvordan er det blevet brugt gennem tiden? Hvorfor finder digteren Anette Prehn mon grund til at bruge det i vor tid?
- Hænger det at tjene og det at trives mon sammen? Eller er det to adskilte ting?
- Hvordan kan man “tjene det fælles med dét, der er dig”?
- Hvem kender du, som tjener det fælles? Enten en du kender personligt eller en du kender fra medier eller sociale medier.
- Forestil jer, at I har en magisk fjernbetjening hver især. Hvis du kunne ændre én eller to ting i verden til noget bedre, hvad skulle det så være?
- Hvad vil Anette Prehn mon gerne have os til at tænke over med sangen?
- Taler sangteksten til dig – eller handler den om nogle andre?
Spejl
Spejl
Find en makker i klassen. I skal stå sammen to og to. Man kan være tre, hvis det skal gå op. Nu skal I have digtet ved hånden og skiftes til at ”mime” eller ”vise” følgende udtryk/ord med jeres krop, uden at sige noget. Dvs. at du skal bruge dit kropssprog og din ansigtsmimik.
- Længsel
- Sværm
- Drømme
- Spirer
- Fantasier
- Mening
- Melankoli
- Lethed
- Spredes
Digt & skriv
Skriv et Haiku-digt – skriftlig opgave. Omskriv digtet ”Det begynder med drømmen” til et haikudigt. Brug stemningen fra digtet. Et haiku-digt handler om livets store spørgsmål, naturen, årstiderne osv. Det er et digt på blot 17 stavelser:
- linie 1 har 5 stavelser.
- linie 2 har 7 stavelser.
- linie 3 har 5 stavelser.
Digtet skal ikke rime.
Illustration af en tekst. Illustrer hvad du har fået ude af digtet.
Skriv løs/hurtigskrivning. Få fat i din blyant og et stykke papir. Nu har du lyttet til sangen, læst teksten og måske tænkt over hvad sangens indhold betyder, og hvad det at sidde bag en skærm gør eller har gjort ved dig. I coronatiden har mange børn og unge siddet mange timer bag en skærm. Det er ikke alle timerne, der måske har været lige sjove. Måske har du i det seneste år opdaget, at skærmtid ikke altid er noget positivt. Eller det i al fald kan være ”for meget af det gode”.
Find 5-10 ord i teksten du har tænkt over, hæftet dig ved eller synes lyder anderledes eller interessante. Brug nu de 10 ord som du vil i præcis den hulter til bulter-rækkefølge, der passer dig. Du skal hurtigskrive i de næste 10 minutter. Du kan sætte en alarm på din telefon, men vend skærmen væk og helst langt væk, så du ikke kan se den. Skriv de 10 ord øverst på dit papir.
Når du hurtigskriver, skriver du lige præcis, hvad der falder dig ind, når du tænker på de 10 ord. Hvad får det dig til at tænke, hvad får du lyst til, hvad ønsker du dig var anderledes, hvad drømmer du om? Bare skriv, lad være med at tænke på størrelsen på bogstaverne og om du husker komma og punktum. Bare skriv løs …
Du tænker måske bagefter hurtigskrivningen: Hvad skal jeg bruge den til? Det er ganske forståeligt. Det er meget almindeligt for skolebørn, at de regner med, at de skal levere et produkt af en slags. I hurtigskrivning er produktet dog ikke målet. Det handler om at øve sig i processen at skrive. Det at skrive kan være en kilde til mange andre ting end tekst. Prøv nu at overveje, hvad der skete mens du skrev. Hvad skete der, udover at du fik skrevet noget ned på papiret?
- Slappede du af?
- Tømte du hovedet for tanker?
- Blev du i bedre humør?
- Eller blev du måske frustreret, fordi det var nyt og forvirrende?
- Sang du sangen for dig selv imens?
- Fik du mange associationer og skulle skynde dig at skrive for at kunne følge med?
- Eller havde du nogle/flere gange nogle pauser, hvor du skulle udvise tillid til tomheden og at du ville blive inspireret igen?
- Eller noget helt andet?
Noter nederst på dit papir, hvad der skete undervejs. Det betyder ikke at være en masse, men prøv at skrive 3-4 sætninger om, hvad der skete, mens du skrev.
Sange af ANETTE PREHN med lignende tema
OM TEKSTFORFATTEREN
Anette Prehn er en dansk sangskriver og fællessangsaktivist, som har sat sig for at give sit bud på de sange, vi mangler i vores fællessangstradition. Det er f.eks. sange om nærvær i skærmenes tid, om det at sætte liv i verden, om forbundethed på tværs af generationer og kloden – samt om klimahåb.
Med sine tekster og sangforedrag viser Anette, at fællessangens tekster kan byde hyperindividualismen trods og styrke vores håb, ansvar, empati, “nærværstrafik”, handlekraft og forbundethed. Hun kalder sine sange “forbundethedens fællessange”, og indtil videre har hun skrevet mere end 80 af dem sammen med nogle af Danmarks dygtigste komponister: Erik Sommer, Kristian Bisgaard og Rasmus Skov Borring.
Til daglig er Anette iværksætter og har drevet egen virksomhed siden 2005. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og en efterspurgt foredragsholder og forskningsformidler (se evt. www.hjernesmart.dk).
Med sin baggrund som sociolog har Anette et skarpt blik for den indre styrke og de strategier, vi mennesker behøver for at kunne trives i vores tidsalder og kunne håndtere de enorme udfordringer og kriser, vi står midt i. Kombineret med en legende og kærlig tilgang til det danske sprog – der forener lethed og dybde – giver det en særlig profil til Anettes sange.
