Fem spritnye Prehn-Borring sange på Spotify og cd

Kæmpe tillykke til Rasmus Skov Borring med hans spritnye album, “Sangen har lysning”.
Albummet rummet 18 smukke kompositioner, som Rasmus har arbejdet topprofessionelt og vedholdende med over det sidste års tid.
Det har været til stor inspiration for mig at følge hans arbejde – og hans insisteren på den højeste og mest kompromisløse kvalitet.

Fem af mine tekster fra vores samarbejde har hermed fået liv:
- Som dråber i hav
- Måneskinsvandring
- Uendelige skyer
- På æselryg, et smertens ridt
- Klodens sommerfuglevinger
Albummet ligger på Spotify og fås også som cd. Desuden finder du alle sangene på YouTube.
Jeg er fuld af taknemmelighed over, at tekster, jeg har skrevet med hjerte og sanser i 2018-2019, nu har fået så smukt et liv ????
Rasmus beskriver her, hvor mange gode kræfter, der har været inde over albummet. Bravo!


Hvem er Anette Prehn?
Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her.
Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hendes nyeste bog er "Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed".