Hvem finder lykken, når de jager den? En ny sang til Danmark

Vi er et af verdens lykkeligste folk. Og det kan være nærliggende at spørge sig selv: “Er jeg lykkelig?” Spørgsmålet er bare, hvor det spørgsmål reelt fører os hen. For bliver vi lykkelige af at VILLE være lykkelige – eller af at jage lykken i alle dens former? Bliver vi lykkelige af at terapeutisere og kigge endnu mere indad i håbet om, at lykkens udspring gemmer sig der?

Jeg tror personligt ikke på nogen af disse veje, og jeg spørger aldrig mig selv, om jeg er lykkelig. For mig er det et spørgsmål, der blegner i lyser af det at bidrage meningsfuldt til min omverden. I stedet for at være “lykkelig” er jeg uendelig taknemmelig – og taknemmelig hver eneste dag for dét meget, som jeg og vi kan være taknemmelige for i Danmark. Og jeg har erfaret, at taknemmelighedsfølelsen er plastisk og formbar ligesom resten af hjernen; som øvrige hjernestier bliver styrket af at blive “motioneret”, finder man stadig mere at sige “tak” for, jo mere taknemmelig, man er.

En ældre kvinde blev spurgt til lykken i en artikel i 2018.

Hun svarede: “Lykken er at elske dét, man har.”

Det svar siger for mig at se rigtig meget.

Mødet med hende – men også med forskellige, andre mennesker, der (modsat) fulgte strategien med at tage deres lykketemperatur dagligt og smutte videre til noget andet, hvis de ikke kunne svare “ja” til, om de var lykkelige – inspirerede fra hver sin vinkel mig til at skrive denne tekst.

Her fremføres den swingende vidunderligt og eftertænksomt af komponist og pianist, Kristian Enevoldsen. Del, kopier og syng den meget gerne. Den er en gave fra os til Danmark.

Sangen er i øvrigt indsendt som muligt bidrag til Højskolesangbog nr. 19, der er sat til at udkomme i 2020.

Vores øvrige sange er at finde her