BAG “I EN GALAKSESVÆRM”
“I en galaksesværm” reflekterer over, hvordan det kan være, at vi “trods klogskab og penge og magt, alt der er skrevet og tænkt og sagt”, stadig “bøvler med at gøre Jorden til fredens sted. Anette Prehn har skrevet digtet og Kristian Bisgaard har komponeret melodien.
Se kloden fra rummet!
I en galaksesværm
Se kloden fra rummet!
I EN GALAKSESVÆRM
BAG “I EN GALAKSESVÆRM”
“I en galaksesværm” reflekterer over, hvordan det kan være, at vi “trods klogskab og penge og magt, alt der er skrevet og tænkt og sagt”, stadig “bøvler med at gøre Jorden til fredens sted. Anette Prehn har skrevet digtet og Kristian Bisgaard har komponeret melodien.
ANETTE PREHN FORTÆLLER OM “I EN GALAKSESVÆRM”
LÅN ASTRONAUTERNES BLIK – DET RYKKER!
Jeg har længe ønsket at formidle “astronautens blik” i min formidling. Udtrykket er inspireret af det fænomen, der kaldes “The Overview Effect” (se nedenfor).
Tilbage i 2016, spærrede jeg øjnene op en ekstra gang, da jeg læste artiklen her. Den handler om de indsigter og erkendelsesspring, astronauter beskriver, at de opnår, når de ser kloden udefra. De beskriver bl.a. en oplevelse af lighed, samhørighed, og det at være en del af noget større, en helhed. Artiklen handler også om, at psykologer vurderer, at astronautens blik kan hjælpe mennesker til at føle en større forbundethed og til bedre at kunne klare modgang.
Astronautens blik kan med andre ord styrke den resiliens og modstandskraft, som vi efterlyser igen og igen hos nutidsmennesket og ikke mindst hos børn og unge. Og den vil også kunne stimulere voksne beslutningstagere til mere helhedsorienterede løsninger, for – som “vores” egen astronaut Andreas Mogensen udtrykker det, får man “en dybere forståelse af verden” derudefra.
Med mit digt “I en galaksesværm” ønsker jeg at vække til refleksion om menneskers bøvl med at gøre jorden til et mere fredeligt sted. Jeg håber, at teksten kan sætte vores liv på Jord ind i et større perspektiv og smitte med det, jeg kalder ”galakse-ydmyghed”.
Syng med ved hjælp af lydfilen her.
Billede af Bjarne Erup Larsen
SYNGES AF VOKSNE OG BØRN
“I en galaksesværm” bliver sunget – nogle gange skrålet – af både børn og voksne. Den blev til eksempel sunget til en bogreception i marts 2026 ifm. udgivelsen af bogen om Mariann Albjerg – den hidtil højest placerede dansker i NASA. Bogen hedder “Fra rævefarm til Mission Control” og er i den grad værd at fascineres over.
Jeg har bl.a. bidraget på DTU Space og Dansk Selskab for Rumfartsforskning med sangen, og den værdsættes også af børn, som det fremgår af videoen af skolebørnene her.
Uddrag AF Anette Prehns bog “Det syngende menneske”
“Den hollandske astronaut Wubbo Ockels valgte på sit dødsleje i 2014 at optage en sidste hilsen til verden. Her opfordrede han med tårer i øjnene og åndenød alle mennesker til at lære at se på Jorden med astronautens blik. Vi har ingen reserveplanet, konstaterede Ockels, og derfor må vi passe på den, vi har. Han talte for solenergi, elektriske biler og genanvendelse. Han sagde også, at hvis vi andre kunne se, hvad han og hans kolleger har set fra rummet, så ville vi kaste vores kræfter ind i den grønne transformation: ‘Vi kan redde Jorden, og vi kan destruere den,’ sagde han. Ockels er langtfra alene. Astronauter har igen og igen italesat, hvordan synet af Jorden fra rummet skaber et perspektivskift i dem – af både psykologiske, sociologiske og nogle gange åndelige dimensioner. De beretter om ærefrygten ved at opleve vores smukke blå planet udefra og om den helhedsforståelse, det smitter med. Ofte udtrykker de også håbet om, at rumudforskningen vil kunne bringe større fred og samarbejdsevne til Jorden.
‘Du ser et system, der er højst forbundet og sammenvævet,’ fortæller astronaut Sandy Magnus. ‘Du kan ikke se de grænser, vi fører krige over. Beboerne på Jorden er fanget på en meget smuk lille planet i et utroligt fjendtligt rum, og alle er i samme båd,’ siger astronaut Don L. Lind. ‘Synet styrker din samhørighed med Jorden og vigtigheden af at passe på den,’ konstaterer astronaut Nicole P. Stott. Astronauterne fortæller om en art kosmisk blik på vores fælles og skrøbelige oase af en planet med vejrsystemer, som er tæt sammenvævede, og menneskeskæbner, som er dybt forbundne. Nogle af dem rejser endda spørgsmålet om, hvordan det ville kunne påvirke verdens politiske og religiøse ledere og deres beslutninger, hvis de kunne opleve, hvad rumrejsende gennem årtier nu har set.”
Læs mere i Det syngende menneske – nye veje til forbundethed
I “The Overview Effect”, som jeg læste for år tilbage,, slår forfatteren, Frank White, fast, at “vores verdenssyn afhænger af vores kig på verden fra et fysisk sted i universet. Det, der for mange af virker til at være “verden” er i stedet blot en lille blå planet i rummet.
“The Overview Effect” afstedkommer, at astronauterne føler “ærefrygt” forstår “altings forbundethed” og forstærker deres ansvarsfølelse for planeten Jorden. Frank White siger ligeud i dokumentarfilmen ”Overview”: ”Det er en nøgle til vores overlevelse: Vi er nødt til at begynde at handle som én art med én skæbne. Vi overlever ikke, hvis vi ikke gør det.”
Uddrag af “Det syngende menneske – nye veje til forbundethed”: “I 1500-tallet fremsatte Kopernikus det første heliocentriske verdensbillede med Jorden i bevægelse omkring Solen, ikke omvendt. Hans arbejde ændrede fundamentalt – og uigenkaldeligt – vores opfattelse af universet. Spørgsmålet er dog, om det reelt også ændrede vores opfattelse af verden? Eller om det stadig primært er en intellektuel erkendelse, der har til gode at få reelt og praktisk gennemslag i menneskehedens måde at leve og handle på? Har vi ca. 500 år efter Kopernikus for alvor taget erkendelsen af, at vi ikke er altings centrum, til os som menneskehed? Jorden er stadig domineret af stærke ideologier, trossystemer, skoler, fællesskaber og individer, der selvsikkert opfatter sig som verdens største eller eneste sandhed. En vej til erkendelse er som bekendt gennem erfaring, og det er her, at virtual reality forventes at kunne give almindelige mennesker en smagsprøve på astronautens blik.”
OM TEKSTFORFATTEREN
Anette Prehn er en dansk sangskriver og fællessangsaktivist, som har sat sig for at give sit bud på de sange, vi mangler i vores fællessangstradition. Det er f.eks. sange om nærvær i skærmenes tid, om det at sætte liv i verden, om forbundethed på tværs af generationer og kloden – samt om klimahåb.
Med sine stærke tekster og sangforedrag viser Anette, at fællessangens tekster kan byde hyperindividualismen trods og styrke vores håb, ansvar, empati, “nærværstrafik”, handlekraft og forbundethed. Hun kalder sine sange “forbundethedens fællessange”, og indtil videre har hun skrevet mere end 80 af dem sammen med nogle af Danmarks dygtigste komponister: Erik Sommer, Kristian Bisgaard og Rasmus Skov Borring.
Til daglig er Anette iværksætter og har drevet egen virksomhed siden 2005. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og en efterspurgt foredragsholder og forskningsformidler (se evt. www.hjernesmart.dk).
Med sin baggrund som sociolog har Anette et skarpt blik for den indre styrke og de strategier, vi mennesker behøver for at kunne trives i vores tidsalder og kunne håndtere de enorme udfordringer og kriser, vi står midt i. Kombineret med en legende og kærlig tilgang til det danske sprog – der forener lethed og dybde – giver det en særlig profil til Anettes sange.
