BAG SANGEN “NÆRVÆR I SKÆRMENES TID”
“Nærvær i skærmenes tid” har tekst af Anette Prehn og melodi af Kristian Bisgaard. Den handler om, hvor blinde vi kan blive for hinanden og for dybe, menneskelige behov, når vi lader os absorbere af skærmen. Anette er uddannet sociolog, forfatter, iværksætter og foredragsholder. Kristian er uddannet pianist, komponist og korleder.
Ny sang udfordrer vores skærm-trang
HVORDAN SIKRER VI NÆRVÆR I SKÆRMENES TID?
Ny sang udfordrer vores skærm-trang
HVORDAN SIKRER VI NÆRVÆR I SKÆRMENES TID?
BAG NÆRVÆR I SKÆRMENES TID
“Nærvær i skærmenes tid” har tekst af Anette Prehn og melodi af Kristian Bisgaard. Den handler om, hvor blinde vi kan blive for hinanden og for dybe, menneskelige behov, når vi lader os absorbere af skærmen. Anette er uddannet sociolog, forfatter, iværksætter og foredragsholder. Kristian er uddannet pianist, komponist og korleder
Anette Prehn fortæller om SANGTEKSTEN “NÆRVÆR I SKÆRMENES TID”
SKÆRM RUMMER BÅDE GODT OG SKIDT
Hvordan tager vi det bedste fra den digitale verden uden at lade den diktere og ødelægge vores fællesskaber? Dette er for mig at se et af de vigtige spørgsmål i vores tidsalder.
Og lad mig slå det fast med det samme: Jeg benytter i den grad det digitale i min hverdag: Jeg skriver bøger, kommunikerer med mine læsere via sociale medier, taler sammen med venner i andre lander, sender en sangtekst afsted til en komponist tre timers kørsel væk og får en melodi retur inden for en time. Det er MEGA smart, og jeg er meget taknemmelig for de muligheder, det giver.
MEN … lige så nyttig og fascinerende den digitale verden er – med alt det, den allerede har givet os – lige så vigtigt er det, at vi sætter værdibaserede grænser for brugen af den. For den digitale verden gange kan give os en ensomhedsfølelse. Det sker særligt, når vi praktiserer den tilstand, jeg har kaldt for optline.
Når vi er online, anvender vi nettet og dets søgefunktioner. Når vi er offline, har vi ”trukket stikket” til den virtuelle verden, mobilen er på flytilstand eller lydløs, og vi er mentalt til stede i det rum, vi nu engang er i. Optline er mit udtryk for den mellemtilstand, hvor adgangen til nettet ligger som en latent mulighed: Mobilen er tændt og ringer, plinger eller vibrerer, når nogen vil os noget, eller en nyhedstjeneste eller app sender en besked om Breaking News ud.
På engelsk taler man om ”opt out” og ”opt in”. Det dækker over, om man trækker sig fra noget eller engagerer sig i noget. Når vi er optline med tændt mobil, er der potentielt hele tiden noget, der kan få os til at ”skride” med vores opmærksomhed. Vi har konstant muligheden for at følge enhver impuls til at trække mobilen som en anden pistol. En social udfordring ligger i, at vi næppe kan forvente, at alle i samme fysiske rum er enige om, hvornår de ”opter ud” ved hjælp af mobilen og ”opter ind” igen i det fysiske rum. Uden en klar og værdibaseret rammesætning kan man derfor opleve, at først den ene, så den anden og lidt efter den syvende ”går fra” opmærksomhedsmæssigt. Manglen på nærvær bliver let samværets konstant.
Når vi er optline, mens vi er sammen med andre mennesker, ligger der en latent mulighed for at gribe ud efter mobilen og kontakte nogen eller noget, tjekke noget, se noget, lade sig distrahere af noget. Ofte føler vi, at vi bare må gøre det. Når vi så gør det, sender vi mellem linjerne et signal til hinanden om, at det, som foregår i det fysiske rum, ikke er vigtigt (nok). Det, der sker på mobilen, er i al fald vigtigere. Samtidig træner vi os selv op i distraktion. De stier, vi går på igen og igen i vores liv, bliver bredere, tydeligere og ender som motorveje, hvorefter vi er tilbøjelige til at mene, at vi så nok bare ”er” sådan.
Den sociale konsekvens af vores tilfældige omgang med mobiler er, at mennesker omkring os let kan blive kede af det, fordi de føler sig valgt fra.
Under et restaurantbesøg oplevede jeg, at en ældre dame holdt fødselsdag med flag på bordet og treretters menu på tallerkenerne. Alle børnebørnene omkring bordet sad imidlertid med hovedet begravet i deres digitale dingenoter. Det samme gjorde nogle af de voksne gæster. Her sad et menneske, som havde glædet sig – måske endda i flere måneder – og gravet dybt i lommerne for at fejre sin fødselsdag med familien. Og så var hun alligevel så sært og sart alene …
Billede af Thomas Fechtenburg
1. Hele verden er i min hånd på en skærm;
en endeløs, fængende drøm.
Alskens ord og billeder trækker mig ind
i hverdagens nyhedsstrøm.
Men dette sansernes bombardement,
som dæmper min følsomheds engagement, det virker til at gi’
bedøvet empati
i skærmenes tivoli.
2. Både stort og småt fra den fjerneste egn
af klodens pulserende liv,
fanger fokus, tanker og min energi;
et magtesløst tidsfordriv.
Mens jeg er opslugt af det, jeg “syn’s om”,
så står her et men’ske og føler sig tom.
Men jeg er lige nu i Tilskuernes Land
og blind for min sidemand.
3. Hjertets ensomhed blir en epidemi,
hvis men’sker de vender sig væk.
Absorberet af digital apati
vil fællesskab springe læk.
For i de fysiske rum, vi bebor,
der skal vi ha’ nærvær for at stå i flor.
Enhver behøver sol, og solen er enhver,
som lever og færdes her.
4. Interesse er ganske gratis at gi’:
et spørgsmål, en sød kommentar.
Dermed mærker vi vor forbundetheds kraft;
et dybere hjertesvar.
Smittende smil og lidt øjenkontakt
er solskin i verden, med mageløs magt.
Magi kan skabes ved de ting, vi sir og gør:
Så lidt kan gi’ godt humør!
5. Retoucheret hud og iscenesat liv
blandes med rygter og pop.
Krav om glitterværk, præstation, perfektion
af menneskers sjæl og krop.
Men vi har brug for vor men’skelighed
og alsidighedens taknemmelighed.
Vi er jo meget mer end tomheds skabelon:
vidunderlig variation.
6. Lad os sprede solskin og sætte et spor
hos dem, som vi møder i dag.
Vise tillid, tryghed, respekt, empati
og nysgerrigt sindelag.
Droppe vor dom, gi’ forskellighed plads,
så alle kan føle sig bedre tilpas.
Hvor end du er på Jord, mens Jorden drejer rundt:
Giv nærvær, det er så sundt.
Spørgsmål til refleksion og perspektiv
UDFORSK SANGENS TEMAER
Herunder finder du en række spørgsmål og øvelser ud fra sangen Nærvær i skærmenes tid.
Mødet med digtet, inden I synger
Temaer i den lyriske tekst – mindmap og klassedialog
- Gå på jagt efter temaer i teksten. Lav et fælles mindmap i klassen, hvor I noterer de temaer I kan få øje på i den lyriske tekst.
- Gå nu sammen med din makker (2 og 2). Nu skal i uddybe temaerne med egne ord. I skal prøve at beskrive, hvordan temaerne fremgår af teksten. Beskriv f.eks. med egne ord, hvordan man kan se, at den handler om det at være ung (hvis det er et af jeres temaer). Lav denne temaoversigt i et skema som herunder:
|
Tema |
Beskrivelse af hvordan temaet fremgår i teksten |
|
Ungdom |
Henvisningen til at være gemt bag en skærm, kan være rettet mod unge mennesker, da de ofte går med deres mobil i det offentlige rum. Det er mest de unge, der har en tændt skærm med overalt. |
|
Ensomhed |
… |
|
Falskhed |
… |
Aktivitet 1: EKSPERIMENTER MED MOBILFRI RUM
Anette Prehn har været engageret i debatten om mobilfri zoner og mobilfri skole siden 2014.
Allerede i 2009 oplevede hun på en international konference, at mobilerne skulle afleveres ved indgangen til konferencesalen for at fremme koncentration, samspil, respekt for hinanden og læring. Hun blev overrasket over at komme tilbage til Danmark og mærke, hvor lidt hjerneargumenter var en del af debatten her.
I kan læse en række af Anette Prehns kronikker og klummer her.
Ved at følge linket kan I også se et foto af en såkaldt iBox – en æske af træ, der har revolutioneret det sociale samspil i én af verdens største virksomheder. Midt i en myriade af teknologiske muligheder besluttede bryggerigiganten Anheuser-Busch i marts 2018 at begynde at bruge en såkaldt ”iBox”. Inden de begynder deres møder, sætter deltagere nu deres mobil på lydløs og placerer den i trææsken. Effekterne har allerede været mærkbare: langt mere engagerede mødedeltagere! Virksomhedens HR-direktør, David Almeida, konstaterer, at mobilerne var blevet en afhængighed, og at det er både ”respektløst” og ”underminerer mødets formål” at have dem tændt.
I Anette Prehns debatindlæg her kan I læse om, hvad der går tabt i en barndom, hvis mobiler og skærme hele tiden er fremme:
Politiken Debat – 14.10.21 – med afsæt i Aakjær
I dette uddrag – fra en af Anette Prehns bøger fra 2016, Hjernesmart pædagogik – kan I også læse om, hvordan et land som England har været langt tidligere ude med at skabe lærings- og nærværsfremmende rammer omkring undervisningen:
Når I har læst og diskuteret, kan I prøve at eksperimentere med mobilfri rum: Når I er sammen i fritiden – og mobilerne er pakket langt væk. Når I løser opgaver – og mobilerne er pakket langt væk. Når I bare “er” – f.eks. siddende i naturen, evt. i toppen af et træ – og mobilen er et andet sted.
Aktivitet 2: Skriv et essay
Skriv et essay
Nu skal du arbejde med teksten du netop har dykket ned i, i en anden genre end lyrik. Nu skal du skrive et essay. Herunder kan du lære eller genopfriske hvordan man bygger et essay op:
|
Hvad er et ESSAY? – Et essay er en reflekterende tekst – I et essay kan du læse forfatterens tanker og overvejelser over et bestemt emne eller tema – I essay’et er det vigtigt at få ord med der beskriver tanker, følelser og meninger – I essay’et kan forfatteren skrive om det, som emnet får dem til at tænker yderligere over. – Man kalder ofte essay-genren for tænkeskrivning. |
Nu skal du i gang med dit essay. Lad din lærer guide dig i gang, og skriv om det, du kan mærke optager dig, efter du har lært sangen at kende.
Hvis du har brug for ekstra inspiration, kan du evt. se den tankevækkende video på ca. 2 minutter “I forgot my phone” på YouTube.
Aktivitet 3: Nærværstrafik i din hverdag
1) Brainstorm først på, hvem der kan have brug for mere ”nærværstrafik” af dem, I møder i jeres hverdag. Tænk bredt og besøg mange forskellige hverdagssituationer.
2) Brainstorm herefter på, på hvilke måder I kan styrke ”nærværstrafikken”, der hvor I bor. Lav to kolonner. Én med det, I ret let ville kunne gøre (smile, give øjenkontakt osv.). En med de ord, du kan sige eller de initiativer I let kan tage.
3) Sæt gang i et eksperiment for at udbrede nærværstrafik – f.eks. ift. mennesker i dit lokalsamfund, på din skole eller din familie.
—
Fra wikipedia.dk
Brainstorming er en kreativitetsteknik, der sigter på at skabe et kreativt miljø, hvori alle idéer om det behandlede emne eller foreliggende opgave kan fremsættes. Mødet forudsætter, at emnet eller opgaven er klart defineret, og der gælder typisk følgende regler:
- Al kritik er forbudt
- Alle ideer er velkomne
- Mange ideer ønskes
- Kombinationer af idéer bør tilstræbes.
SANGE AF Anette Prehn MED LIGNENDE TEMAER
OM TEKSTFORFATTEREN
Anette Prehn er en dansk sangskriver og fællessangsaktivist, som har sat sig for at give sit bud på de sange, vi mangler i vores fællessangstradition. Det er f.eks. sange om nærvær i skærmenes tid, om det at sætte liv i verden, om forbundethed på tværs af generationer og kloden – samt om klimahåb.
Med sine stærke tekster og sangforedrag viser Anette, at fællessangens tekster kan byde hyperindividualismen trods og styrke vores håb, ansvar, empati, “nærværstrafik”, handlekraft og forbundethed. Hun kalder sine sange “forbundethedens fællessange”, og indtil videre har hun skrevet mere end 80 af dem sammen med nogle af Danmarks dygtigste komponister: Erik Sommer, Kristian Bisgaard og Rasmus Skov Borring.
Til daglig er Anette iværksætter og har drevet egen virksomhed siden 2005. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og en efterspurgt foredragsholder og forskningsformidler (se evt. www.hjernesmart.dk).
Med sin baggrund som sociolog har Anette et skarpt blik for den indre styrke og de strategier, vi mennesker behøver for at kunne trives i vores tidsalder og kunne håndtere de enorme udfordringer, vi står midt i. Kombineret med en legende og kærlig tilgang til det danske sprog – der forener lethed og dybde – giver det en særlig profil til Anettes sange.
