Betroet at
forfatte nye sange
Anette Prehn tager imod bestillingsopgaver på nye sange. Foruden sangen til Sorø Klosterkirke har hun skrevet “Livet i læring” til Ølsted skole med Kristian Bisgaard samt “Kom, som du er” til As friskole og “Tillidsfulde toner” med Rasmus Skov Borring.
Sorø Klosterkirkes
Genindvielse
Sorø Klosterkirkes genindvielse
Betroet at forfatte nye sange
Anette Prehn tager imod bestillingsopgaver på nye sange. Foruden sangen til Sorø Klosterkirke har hun skrevet “Livet i læring” til Ølsted skole med Kristian Bisgaard samt “Kom, som du er” til As friskole og “Tillidsfulde toner” med Rasmus Skov Borring.
Anette Prehn fortæller om
Inspirationen til salmen
”Vi ønsker en lejlighedssang anno 2022 på en kendt salmemelodi, der vil bruse i kirken inden festgudstjenestens postludium. Ikke en historisk opremsning eller en decideret salme men snarere en sang til lejligheden, der vækker til eftertænksomhed.” Nogenlunde sådan lød opdraget fra Jens Kristian Poulsen, direktør for Stiftelsen Sorø Akademi, og Kristian Jacobsen, rektor for Sorø Akademi, da jeg blev vist den tillid at forfatte en sang til at markere Sorø Klosterkirkes genindvielse efter tre års restaureringsarbejde.
Jeg konstaterede hurtigt, at nogle salmemelodier er for ”store” i deres komposition – og ligger for tæt på menneskers hjerter – til at blive givet en anden tekst. Eksempler på dette er ”Hil dig Frelser og Forsoner” (på C. Chr. Hoffmans melodi fra 1878) samt ”Dejlig er jorden” (på en schlesisk melodi fra det 18. årh.). Mit valg faldt på ”Det dufter lysegrønt af græs” komponeret af Waldemar Åhlén i 1933. Det er en kendt melodi i dur, som er lys, let og fejende flot i sine melodiske fraser. Salmens danske tekst er forfattet af tidligere biskop i Helsingør Stift Johannes Johansen (1925-2012), der i sine sidste år boede i Sorø.”
Billeder af Jeppe Michael Jensen
Billeder af Jeppe Michael Jensen
DE MANGE HENSYN
“For så vidt angår teksten, skal denne naturligvis være faktuel korrekt, men det stod også klart for mig, at detaljeringsgraden ikke måtte blive for stor og overvældende, da dette ville spænde ben for poesien. I forbindelse med mit besøg i Sorø Klosterkirke 18. oktober 2021 faldt jeg i snak med snedkerkonservator og billedskærer Claus Englund samt arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen, der begge bidrager til restaureringen. De sagde som i kor, at de ”bevarer for evigheden”, og at kirken ”altid er i forandring og vandrer videre lag på lag”. Da Klosterkirken i sin tid blev bygget af cisterciensermunke fra 1161 og fremefter, byggede man også for evigheden. Jeg har ladet de gode intentioner møde vilkåret og det højere formål med restaureringsarbejdet i sangens titel og første verselinje: ”En kærlig hånd på tidens tand”, ligesom jeg slutter sangen af med at fokusere på ”Historisk pragt i velholdt dragt er takken, vi nu sender, fra mange tiders hænder”. Hænder har bygget, hænder har gavnet, hænder har bedt.
Temaet med menneskehænder, der bygger for evigheden efter bedste evne, inspirerede i det hele taget sangtekstens ramme. Strofe 1 og 6 repræsenterer håndværkernes perspektiv, mens strofe 2 til 5 er ”historiens tale” begyndende med datidens arbejde med at bygge kirken. Inspirationen til så aktivt at integrere håndværkernes indsats i sangen kom fra en mailudveksling med Jens Kristian Poulsen efter mit oktober-besøg i kirken. Han fremhævede de forskellige involveredes – og ikke mindst håndværkernes – glæde og stolthed ved restaureringsarbejdet. Jens Kristian nævnte, hvordan de folk, der arbejder på kirken er dedikerede til at yde deres bedste og levere en indsats, som skal stå i mange år og gerne udløse anerkendende nik fra kolleger i fremtiden. Det er været inspirerende at lade det bygningsmæssige stå i sin egen ret i sangteksten.”
Billeder af Jeppe Michael Jensen
“Personligt synes jeg om sangtekster, der rummer flere lag: Dels de åbenlyse som let kan forstås og påskønnes, dels mere indforståede hilsner her og der til dem, der ved mere end de fleste. I sangteksten har jeg flettet ord ind fra eksisterende tekster skrevet af mennesker med tæt tilknytning til Sorø, Klosterkirken og Akademiet: B.S Ingemann (1789-1862) og Ludvig Holberg (1684-1754).
Ingemann skriver
– ”I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge” i salmen ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”, hvilket inspirerer en verselinje i strofe 2.
– ”Slægt skal følge slægters gang” i salmen ”Dejlig er jorden”, hvilket jeg genbruger i strofe 4.
– ”Blomst skal bære frugt engang, høst skal følge sommer” står der skrevet i salmen ”Dagen går med raske fjed”; en af Ingemanns ”Syv Aftensange”, der er skrevet til børn. Denne genbruger jeg i strofe 5.
Holberg skriver i ”Moralske Tanker”
– ”En gammel siger, at verden ældes og tager af, og iagttager ikke, at han selv ældes og derfor ingen smag mere finder ud i verden.” Dette genbruger jeg i strofe 4.”
Billede af Jeppe Michael Jensen
Billeder af Jeppe Michael Jensen & Lars Mouritsen
“Mens jeg arbejdede med sangteksten til Sorø Klosterkirke, udgav Gyldendal min bog ”På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange”. Her formidler og perspektiverer jeg 21 nye ”usungne sange” inspireret af Aakjærs gamle, ukendte ord fra breve, foredrag og erindringer. Selve metoden, som jeg benytter til de usungne sange, har jeg også trukket på i arbejdet med Sorø Klosterkirke-sangen: At skabe nye og meningsfulde helheder ved at krydsbefrugte ord, der optræder i forskellige sammenhænge – med afsendernes ånd in mente. Jeppe Aakjær inspirerede faktisk også et enkelt billede i ”En kærlig hånd på tidens tand”. Det optræder i verselinje 8 i strofe 5, og er inspireret af Aakjærs ord i et ungdomsdigt: “Jeg er nu et led i kæden”, som han citerede i erindringsbogen ”Drengeår til knøsekår”. Metoden viser historiske erfaringer og ords almenmenneskelige relevans.
Det har inspireret min sangskrivningsproces, at Sorø Klosterkirkes fundament blev lagt for mere end 850 år siden. At den begyndte som cistercienserklosterkirke og siden overgik fra katolicismen til protestantismen. De munke, der boede og virkede her, fik fredsommeligt lov til at blive boende i resten af deres levetid. Det gør det værd at skrive bøn, gavn og fred frem i samme verselinje i strofe 2. Kirken har med andre ord rummet og mødt et bredt spektrum af menneskers eksistens og vinkel på den kristne tro: en menigheds-bredde fra (munke)kutte dengang til hætte(trøje) i dag, som nævnt i strofe 2. Jeg håber, at de syngende trækker lidt på smilebåndet i forbindelse med denne passage.
At kirken skal favne mange menneskers tro, tvivl og friske tone i spørgsmål, belyser jeg også i strofe 3: ”Hvad kan et rum af kalk og sten, når ånd vil søge himmel? Hvad gør en samling gamle ben i livets travle vrimmel?” Nogle vil uvægerligt spørge: ”Hvad skal man egentlig med sådan et stort og flot hus, når ånd søger himmel snarere end hus? Og hvad med alle de der gamle skeletter i kirkens kister, hvorfor er de overhovedet vigtige, når vi nu har så travlt med at gå op i alt muligt andet?” Jeg perspektiverer senere i strofe 3 disse spørgsmål: Livets nuer jages af mange i denne tidsalder. Nuer skal opsøges, nydes, forbruges, dyrkes, usædvanliggøres. Men de består uden forankring kun i ganske kort tid, hvorimod arven sætter – ja, endda giver – en ramme omkring alle disse mange nuer og binder livet sammen på meningsfuld vis for den enkelte og fællesskabet.
Endelig er det mit håb, at sangteksten opleves så almenmenneskelig, relevant og eftertænksomhedsvækkende, at den får et liv ud over den 22. januar 2022: At den vil kunne bidrage, hvor mennesker føler trang til at lytte til historiens tale, reflektere og folde sig ind i vores rige tradition og rødder. Eller hvor man ønsker at holde et spejl op for nutidsmennesket for at vise, hvorledes fortidens og nutidens ord kan forenes i en meningsfuld helhed, der bygger bro mellem menneskeliv på tværs af tider.”
Billeder af Jeppe Michael Jensen & Lars Mouritsen
