BAG “KLODENS SOMMERFUGLEVINGER”

“Klodens sommerfuglevinger” synger håbet op og handlekraften frem – med troen på, at vi kan handle i flok til klodens og vores allesammens bedste. Sangen har tekst af Anette Prehn og melodi af Rasmus Skov Borring. Anette er sociolog, forfatter, iværksætter og foredragsholder. Rasmus er pianist, komponist og foredragsholder.

 

Syng håbet op! 

Klodens sommerfuglevinger

Syng håbet op!

VI HAR BRUG FOR “KLODENS SOMMERFUGLE-VINGER” I KLIMAKRISEN

BAG “KLODENS SOMMERFUGLEVINGER”

“Klodens sommerfuglevinger” synger håbet op og handlekraften frem – med troen på, at vi kan handle i flok til klodens og vores bedste. Sangen har tekst af Anette Prehn og melodi af Rasmus Skov Borring. Anette er sociolog, forfatter, iværksætter og foredragsholder. Rasmus er pianist, komponist og foredragsholder.

Anette Prehn fortæller om “KLODENS SOMMERFUGLEVINGER”

SYNG HÅBET OP I KLIMAKRISEN

 

Det er meget let at føle sig magtesløs i vor tid. Vi får dagligt serveret dystre analyser af klodens og klimaets tilstand. Og det ligger lige for at føle sig uendelig lille og uden betydning i det større billede. Men dels ved vi, at det at føle sig magtesløs disponerer for depression, dels er der brug for fælles handling. 
 
“Klodens sommerfuglevinger” kom til mig en morgen, hvor jeg vågnede, og den her metafor blafrede foran mig. Det jeg gerne vil med sangen er at bruge poesiens sprog til at give mennesker en følelse af handlekraft og mod på at tage ansvar for den klode, vi lever på, det klima, vi har. Og se os selv som en del af et større system, der spiller sammen, der hænger sammen. Vi er i samme båd, og vi har en opgave, der skal klares. Og vi kan særligt gøre en forskel, når vi “basker med vingerne” samtidig. 
sangforedrag jeppe aakjær, sangforedrag med anette prehn

Billede af Thomas Fechtenburg

Vi er i samme båd, og vi har en fælles opgave

Vi er i samme båd, og vi har en fælles opgave: At beskytte og værne om vores klode og dens skrøbelige økosystemer.

Anette Prehn deler her i videoen sine tanker og visioner om, hvordan vi alle kan arbejde sammen for at gøre en positiv forskel for vores planet.

Sangteksten TIL

“KLODENS SOMMERFUGLEVINGER”

1. Hvordan kan sommerfuglens lille vinge
et andet sted på Jorden give storm?
Hvordan kan dét, der virker småt og ringe,
formå en konsekvens, som er enorm?
Det undrer mig på linje med en myre:
At lille jeg kan skabe stor effekt.
For jeg kan føle mig så miniature
helt uden vægt for klodens ligevægt.

Mens vinden går, og skyer la’r sig drive,
jeg ser med ét den fælles, røde tråd:
Hvad selv det mindste vingeslag kan give.
At vi er ét system i samme båd.

2. Min barndom gik med sol i sommerhave
og gemmeleg i Hybenroseland.
Da sommerfuglen landed’ på min mave,
jeg lo af alt det, sådan én jo kan.
Dens blide vingeslag kan skønhed bringe
men også ha’ en større klodekraft.
Vi hver især har sommerfuglevinge
med større vægt, end sommerfugl har haft.

Mens vinden går, og skyer la’r sig drive,
jeg ser med ét den fælles, røde tråd:
Hvad selv det mindste vingeslag kan give.
At vi er ét system i samme båd. 

The Smallest Wingbeat

Vidste du …

at Klodens sommerfuglevinger er oversat til engelsk af Heidi Flegal og Anette Prehn med titlen “The Smallest Wingbeat”?

 

Omkvædet lyder sådan her:

As breezes blow and cotton clouds go drifting,
I realize how closely we are bound:
The smallest wingbeat joins with others, lifting
each circle that we share as Earth turns ʼround.

OM TEKSTFORFATTEREN

Anette Prehn er en dansk sangskriver og fællessangsaktivist, som har sat sig for at give sit bud på de sange, vi mangler i vores fællessangstradition. Det er f.eks. sange om nærvær i skærmenes tid, om det at sætte liv i verden, om forbundethed på tværs af generationer og kloden – samt om klimahåb.

Med sine stærke tekster og sangforedrag viser Anette, at fællessangens tekster kan byde hyperindividualismen trods og styrke vores håb, ansvar, empati, “nærværstrafik”, handlekraft og forbundethed. Hun kalder sine sange “forbundethedens fællessange”, og indtil videre har hun skrevet mere end 80 af dem sammen med nogle af Danmarks dygtigste komponister: Erik Sommer, Kristian Bisgaard og Rasmus Skov Borring.

Til daglig er Anette iværksætter og har drevet egen virksomhed siden 2005. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og en efterspurgt foredragsholder og forskningsformidler (se evt. www.hjernesmart.dk). 

Med sin baggrund som sociolog har Anette et skarpt blik for den indre styrke og de strategier, vi mennesker behøver for at kunne trives i vores tidsalder og kunne håndtere de enorme udfordringer og kriser, vi står midt i. Kombineret med en legende og kærlig tilgang til det danske sprog – der forener lethed og dybde – giver det en særlig profil til Anettes sange.

anette prehn, smukke skud, sang til efterskolesangbogen
højskolesange, sange til højskolesangbogen, den danske sangskat

Kom med i Facebook-gruppen "Anette Prehns fællessange til Danmark"

Gruppen henvender sig til dig, som søger ny inspiration til sangrepertoire indenfor fællessange, kor, undervisningen i folkeskolen, på efterskolen, højskolen, gymnasiet og meget mere.

GÅ TIL FACEBOOK GRUPPE 

You have Successfully Subscribed!